22 / 4 - 2021 (Redigeret 23/12-24)
I de sidste år er der blevet udgivet alverdens forskellige spillekonsoller i en skrumpet version. Det er lige fra Atari til SEGA, Nintendo og Commodore.
Fælles for disse maskiner, er at de kan sættes til et nyere fladskærms tv samtidig med at de hver især indeholder nogle af de bedste spil, som kom til maskinerne i deres storhedstid.
Nogle af maskinerne kom i et begrænset oplag og blev hurtig udsolgt. Der var nogen der så det smarte i at købe stort ind af dem og sælge dem til overpriser til de uheldige, som ikke nåede at få fat i en. Dette skete især med Nintendos NES Mini. Heldigvis valgte Nintendo at starte produktionen op igen, så dem der stadig lå inde med nogen fra første produktion, brændte sig lidt.
Nintendo udgav senere deres SNES Mini, hvor igen priserne hurtig steg på steder, som Facebook og DBA.
Heldigvis findes der andre spillekonsoller i miniformat, som også er forholdsvis billige og stadig sjove at spille på, her kan nævnes Sony PlayStation og C64 - Mini.
Der er sidenhen udkommet et hav af andre mini konsoller og der er også kommet mini arkademaskiner, som dem man spillede på hos den lokale burgerbar.
Super Nintendo Classic
Den 29 september udgav Nintendo så deres SNES Mini. Pakken indeholder 1 konsol, som indeholder 20 spil. Pakken indeholder også 2 controllere. Maskinen laves ikke mere, men den kommer sommetider til salg på nettet til svimlende priser.
NES Classic Edition
Den 11 November 2016 udgav Nintendo på ny NES maskinen, med 30 af de mest populære spil indbygget deri.
Den blev meget hurtigt en kæmpe succes og var på et tidspunkt umulig at opdrive nogen steder. Der blev dog senere lavet en ny portion af dem.
PlayStation Classic
Kom tilbage til 90'erne da PlayStation var enhver drenges drøm. Nu kan den genopleves i en 45% mindre størrelse, med 20 indbyggede spil og 2 klassiske controllere.
Vores mening er at det er en sjov lille maskine, der bringer minderne frem, men kvaliteten af controllerne er ringe, oplever tit at knapperne
sætter sig fast når man spiller.
SEGA Mega Drive Classic
SEGA's mini konsol med 80 indbyggede spil og 2 trådløse controllere.
Det smarte ved denne mini konsol er at du faktisk kan sætte originale sega spil i den og spille dem.
The C64 Mini
Atari har lavet en, Sega har lavet en og de sidste to år har vi set dem komme fra Nintendo og nu er turen kommet til Commodore 64.
Konsollen kommer med 64 spil indbygget. I pakken er der inkluderet et klassisk joystik så man får den rigtige følelse.
Atari Flashback 8
Atari Flashback 8 er mini udgaven af en Atari 2600 fra 70érne. Den er udkommet i flere varianter, hvor denne nr. 8 har 105 indbyggede spil samt 2 controllere. Et af de mere populære spil i pakken er spillet Pittfall.
25 / 4 - 2021
Spillekonsoller og spil har i løbet af de senere år steget i pris. Jo mere sjældne og i bedre stand maskinen eller spillet er, jo mere er det værd. Ved spillene har det ikke så meget om spillet er godt og rigtig fedt at spille om det er meget værd, men mere om hvor mange eksemplarer der er lavet.
Et spil som Fifa 14 til PlayStation 2, kan godt løbe op i en 150 - 200 kr. men det er mest fordi at det var det sidste spil der blev produceret til PlayStation 2.
Hvordan finder jeg ud af hvor meget spillet er værd?
Mange tænker nok at de lige tjekker eBay eller DBA for at finde priser, men det er ikke altid man kan tage de priser for givet. På eBay kan man se hvad ting i virkeligheden er blevet solgt til og så kan man bedre regulere sin pris efter det. På DBA må man jo se hvor længe annoncerne har lagt på nettet og så gå ud fra det.
Der findes nogle sider (se link nedenfor), hvor man kan søge på spil og se hvordan den gennemsnitlige pris ligger på og så er der en del Facebook sider, hvor folk er flinke til at hjælpe.
RarityGuide.com - En side hvor du kan søge på spil og se hvor sjældne de er og hvilket prisleje de ligger i.
Pricecharting.com - En søgeside, hvor den finder priserne fra eBay, Amazon osv. og giver et skud på hvad spillene er værd.
This site was created with the Nicepage